Velkommen tilbage efter ferien. Vi håber din ferie har været god og frem for alt afslappende. Mange mennesker har i dag svært ved overhovedet at tage på ferie, da dette kan komme til at betyde endnu større bunker når de vender tilbage, men vi håber at du har kunnet finde ud af at lade arbejde være arbejde og fokusere på at slappe af på din ferie uden at tænke på det.
Nu står du så på vej til første dag på arbejdet og lige pludselig begynder det manglende arbejde at fylde i dit hoved igen. Opgaver der skal løses, møder der skal planlægges og afholdes og målsætninger der skal opnås. Det er lige før hovedet skal til at eksplodere med al den planlægning der skal foretages. Dette vil organisationspsykolog Johan Williams gerne hjælpe dig med at undgå. Derfor giver vi her 5 gode råd som kan hjælpe dig med at undgå stress efter din ferie.
Den bløde start
Der er rigtig mange stress ”eksperter” der anbefaler at du starter blødt op efter din ferie. Dette er ikke uden grund. Der er forskningsmæssigt bevis for at din krop og dit hoved omstiller sig til en anden ”gearing” efter ferien. Dette er dog ikke nemt, når alle bunkerne og måske og medarbejdere og ledere skriger til dig ”løs mig!!!”. For at kunne skabe den bløde start for dig, er det derfor vigtigt at du sætter et tempo som er under dit normale optimale præstationniveau. Du kan selv mærke hvor det er, men det kræver at du sætter tempoet så langt ned, at du kan mærke at du ”underpræstere”. Start med dette fra dag 1 og øg så dig selv langsomt i niveau. Efter den første uge skulle du nu være nået så langt op i niveau at du kun i korte perioder kan mærke at du arbejder langsommere i niveau. Oprethold så dette niveau resten af året, da det er dit reelle optimale niveau.
”What have I done” lister
Mange vil anbefale ”to do” lister for at få styr på tingene. I stedet anbefaler vi at du sætter dig ned en halv time før du skal hjem og laver en ”what have I done” liste, en liste over alle de opgaver du fik nået i løbet af dagen. Dette skal ses som mere motiverende, da mange af de opgaver folk arbejder med i dag, er for komplekse til at stå på en ”to do” liste.
Lad være med at arbejde over
Mange andre artikler refererer også til dette. Det kan nemlig være meget fristende at tage de ekstra timer for at indhente det forsømte og specielt hvis man skal arbejde i et lavere tempo end normalt. Grunden til at dette er en dårlig ide, er at du lynhurtigt kommer ind i rytme, hvor dit arbejde bliver prioriteret over dit privatliv. Det giver typisk dårlig samvittighed, da det ikke er afstemt med familien og dette er en af de største stressfaktorer vi har. Dette leder ligeledes op til det næste gode råd.
Tag familien med i prioriteringen
Ved din familie hvor meget du har tænkt dig at arbejde det næste halve år? Ved du det selv. Et godt råd kan være at stemme af med sin familie, hvor meget man faktisk har tænkt sig at lægge af tid på jobbet. Kan du holde 37 timer, eller regner du med at skulle bruge overtid? Det kan være rigtig godt at have stemt af med familien i forhold til det næste halve år. Husk familien har lige haft dig hos dem i 2-4 uger i streg og nu forlader du dem igen for arbejdet. Sæt dem ind i hvor meget de skal regne med at undvære dig. Måske kan dette også hjælpe på din prioritering.
Hvis alt andet fejler, brug dine 100 %
Hvis du ikke kan finde ud af noget af dette ovenstående. Så tag dette råd. Find ud af selv hvordan du vil bruge din tid det næste halve år. Husk du har kun 100 % af din energi/tid at give af. Hvor meget skal henholdsvis din familie, arbejdet, venner og anden fritid have? Det vigtigste er at bremse sig selv op før du går ud og laver det samme som du altid har gjort. Hvad skal dine prioriteringer være? Lev efter dem og forhold dig til, at så er det godt nok, da du ikke kan give mere end 100 % af dig selv.
Du kan læse flere af mine blogindlæg her.