Som Arbejds- og Organisationspsykolog, forgår min dagligdag enten på mit kontor/samtalerum, hvor jeg har ledersparring og individuelle medarbejdersamtaler eller ude hos virksomheder og afdelinger, hvor jeg laver oplæg og udviklingsopgaver. En af de problemstillinger, som jeg møder på daglig basis, er stressen, som på mange måder virker til at være et dagligt vilkår for mange, i stedet for noget vi forsøger at gøre op med.
En af de diskussioner der stadig foregår, er hvorvidt medarbejderen selv har et ansvar for at have pådraget sig stressen. Kommentarer som, ”Han har også meget kørende på hjemmefronten”, ”Hun er midt i en skilsmisse” og ”Der er børn derhjemme med kroniske sygdomme” har jeg hørt ledere beskrive, som at årsagen til stressen lå mere i hjemmet end på arbejdspladsen. Vi ved efterhånden fra en del års forskning, at stress, er en reaktion som har mange årsager, og at snakke om at skulle være én særlig årsag til stress, er lidt som at sige at det udelukkende var den sidste mængde vand, der forsagede at der løb vand ud af glasset.
Hvis du vil læse mere omkring stress, så har jeg også lavet disse blogindlæg: Stress er aldrig medarbejderens skyld, men er det lederens? og Undgå stress efter ferie.
