{"id":65,"date":"2021-08-05T11:52:09","date_gmt":"2021-08-05T11:52:09","guid":{"rendered":"http:\/\/psykologwilliams.dk\/?p=65"},"modified":"2021-11-30T08:41:32","modified_gmt":"2021-11-30T08:41:32","slug":"stigningen-i-hadefulde-ytringer-er-ikke-overraskende","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/psykologwilliams.dk\/index.php\/2021\/08\/05\/stigningen-i-hadefulde-ytringer-er-ikke-overraskende\/","title":{"rendered":"Stigningen i hadefulde ytringer er ikke overraskende"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Kompleksitet og projektiv vrede kan v\u00e6re \u00e5rsagen til det stigende antal kr\u00e6nkelser og hadebeskeder p\u00e5 nettet.<\/em><em><\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg har i den senere tid fulgt debatten om hadebeskeder.Ogs\u00e5 popul\u00e6rprogrammer som X faktor og Godaften Danmark har bragt dette emne op. Dog oplever jeg ogs\u00e5 at problematikken ofte individualiseres og fokuserer p\u00e5 at det er personer med d\u00e5rlig opdragelse og uden ansvarsf\u00f8lelse der st\u00e5r bag. Men ofte finder man ud af at menneskene bag de hadefulde ytringer er lige s\u00e5 almindelige som dig og mig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 hvad \u00e5rsagen til at almindelige mennesker uden diagnoser og med en helt gennemsnitlig opdragelse, kan f\u00e5 sig selv til at udtale sig s\u00e5 voldsomt p\u00e5 nettet om mennesker som de ikke kender, og ikke har anden relation til end hvad de har l\u00e6st eller set p\u00e5 sk\u00e6rmen? Noget af \u00e5rsagen kan m\u00e5ske v\u00e6re en forsvarsreaktion p\u00e5 den stigende kompleksitet i samfundet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Projektiv vrede<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som psykolog taler jeg med mennesker, der oplever at verden er imod dem eller har en holdning til om deres mand\/hustru, ven eller kollega skulle have gjort det ene eller det andet. Alle disse oplevelser og holdninger er der som udgangspunkt ikke noget i vejen med, men de siger ikke noget om det, der kan v\u00e6re sv\u00e6rt inden i mennesket selv. De siger noget om hvad dette mennesker jeg sidder overfor synes er i vejen med verden. Og hvorfor g\u00e5r man s\u00e5 til psykolog? Psykologen kan jo ikke \u00e6ndre verden. Psykologer kan som udgangspunkt kun hj\u00e6lpe den enkelte klient til at handle anderledes eller f\u00e5 det anderledes ift. problemstillingen med verden. S\u00e5 meget af hj\u00e6lpen handler om at f\u00e5 det enkelte menneske til at forst\u00e5 at man som udgangspunkt ikke kan \u00e6ndre andre, men kun sig selv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Folk ops\u00f8ger ofte en psykolog, hvis deres problemstilling er blevet s\u00e5 kompleks, at de ikke l\u00e6ngere ved hvad de selv kan stille op. Stillet over for kompleksiteten er det n\u00e6rliggende, og helt igennem menneskeligt, at lede efter noget (eller nogen) omkring \u00e9n, som kan b\u00e6re skylden for problemet og som man kan kaste sin frustration og vrede efter. Det er det vi i fagsproget kalder projektiv vrede. Den projektive vrede, handler om at klienten skubber ansvaret for hvad der er sv\u00e6rt indeni vedkommende ud p\u00e5 andre. Det kan komme til udtryk som vrede mod konkrete personer i vedkommendes omgangskreds. Men det kan ogs\u00e5 rette sig mod offentlige personer, eller en hel befolkningsgruppe. Fx hvis bare alle indvandrere rejste hjem, ville jeg f\u00e5 det bedre. Det kan synes underligt at den enkelte skubber ansvaret for ens eget forgodtbefindende ud p\u00e5 andre, men det er nu engang det der sker i terapilokalet og ligeledes ude p\u00e5 nettet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Mere had i den offentlige debat<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Mit bud er at det netop er den projektive vrede vi ser i fuldt flor i den offentlige debat, og is\u00e6r p\u00e5 nettet. Men hvorfor fylder vreden og det hadefulde stadigt mere? Svaret kan ligge i den stigende grad af kompleksitet vi ser i verden lige nu. Klimakrise, usikkerhed og ogs\u00e5 Corona-situationen er med til at skubbe til en f\u00f8lelse af magtesl\u00f8shed. N\u00e5r vi m\u00e6rker, at vi har sv\u00e6rt ved at finde l\u00f8sningen p\u00e5 komplekse problemstillinger, og vi m\u00e6rker en f\u00f8lelse af magtesl\u00f8shed kan det v\u00e6re fristende at finde de lette svar. Det resulterer i ytringer som &#8220;Hvis bare (inds\u00e6t selv nogen du er uenig med) gad tie stille ville verden blive et bedre sted. Enkle l\u00f8sninger, som ikke inkluderer dig, og som h\u00f8jst sandsynligt kun fjerner dit umiddelbare ubehag og derfor ikke l\u00f8ser problemstillingen.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r f\u00f8lelsen af magtesl\u00f8shed i den stigende kompleksitet bliver voldsom, skal der ikke mere end et specielt outfit eller en anden hudfarve til f\u00f8r den enkelte f\u00e5r det s\u00e5 sv\u00e6rt, at der er brug for at skubbe vreden ud p\u00e5 dem og dette sker p\u00e5 meget voldsom facon. Voldsomheden skyldes en ansvarsfral\u00e6ggelse og en uretf\u00e6rdighedsf\u00f8lelse, der sl\u00e5r over i at den enkelte f\u00f8ler sig berettiget til at behandle andre som denne selv f\u00f8ler det. Viktor Frankl skrev om dette i hans beretninger om livet efter koncentrationslejren (han var koncentrationsfange). N\u00e5r verden byder dig uretf\u00e6rdighed, som du ikke kan g\u00f8re noget ved, s\u00e5 kan der indeni dig ske en dehumanisering, hvor du oplever ret til at behandle andre d\u00e5rligt, fordi du selv oplever at blive behandlet uretf\u00e6rdigt. Men moralen er at ingen har ret til at behandle andre d\u00e5rligt og selv selvom du ikke er blevet behandlet retf\u00e6rdigt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Selvsamme Frankl, lavede efterf\u00f8lgende en terapiform der hed logoterapi. Den g\u00e5r kort fortalt ud p\u00e5 at acceptere det du ikke kan g\u00f8re noget ved, og i stedet finde mening i det du kan g\u00f8re noget ved; alts\u00e5 finde tilbage til ansvaret for dig selv og andre i verden. Med en rivende udvikling indenfor is\u00e6r teknologi og l\u00e6gevidenskab og principielt lige og mange muligheder for alle kommer vi som mennesker sj\u00e6ldent i kontakt med det, vi st\u00e5r magtesl\u00f8se overfor eller ikke har kontrol over. N\u00e5r magtesl\u00f8sheden s\u00e5 rammer (f.eks. ved Corona), bliver vi tvunget til at skulle acceptere, at det ikke er alt i vores liv vi har kontrol over. Det kan v\u00e6re h\u00e5rdt og sv\u00e6rt, men jo t\u00e6ttere vi kan komme p\u00e5 accepten, jo nemmere vil det v\u00e6re ikke at projicere det sv\u00e6re over p\u00e5 andre.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Du kan l\u00e6se flere af mine <a href=\"http:\/\/psykologwilliams.dk\/index.php\/blog\/\">blogindl\u00e6g<\/a> her.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Kompleksitet og projektiv vrede kan v\u00e6re \u00e5rsagen til det stigende antal kr\u00e6nkelser og hadebeskeder p\u00e5 nettet. Jeg har i den senere tid fulgt debatten om hadebeskeder.Ogs\u00e5 popul\u00e6rprogrammer som X faktor og Godaften Danmark har bragt dette emne op. Dog oplever jeg ogs\u00e5 at problematikken ofte individualiseres og fokuserer p\u00e5 at det er personer med d\u00e5rlig &hellip; <\/p>\n<p class=\"link-more\"><a href=\"http:\/\/psykologwilliams.dk\/index.php\/2021\/08\/05\/stigningen-i-hadefulde-ytringer-er-ikke-overraskende\/\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Stigningen i hadefulde ytringer er ikke overraskende&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-65","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/psykologwilliams.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/65","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/psykologwilliams.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/psykologwilliams.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/psykologwilliams.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/psykologwilliams.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=65"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/psykologwilliams.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/65\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":99,"href":"http:\/\/psykologwilliams.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/65\/revisions\/99"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/psykologwilliams.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=65"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/psykologwilliams.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=65"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/psykologwilliams.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=65"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}